Hvis nu kloden kaldet Jorden blev næsten øde for al civilisation, ville der så under visse betingelser kunne opstå en ny version af menneskeheden? Forfatteren leger med den tanke, at klodens overflade op til 1.500 meter over havets overflade er destrueret. Kun ganske få lommer af mennesker, der har opholdt sig i luften, under havets overflade eller over 1.500-metersgrænsen overlever ødelæggelserne. I bogen Øjnene, der så fulgte læseren de overlevende rester af menneskeheden i de første par år. Nu fortsætter hun med at fabulere over, hvilken civilisation der udvikler sig under de meget barske livsvilkår, hvis man ser meget langt frem i tid. Kan mennesket som race ændre sig? Måske skal der indgriben til fra kræfter i en anden dimension. Spørgsmålet rejses, om en bedre tilpasning i kollektivet vil udvikle sig, og det er op til læseren at besvare spørgsmålet efter at have læst denne særprægede fremtidsvision.
Uddrag af bogen
Da Den Garvede havde modtaget forslaget fra faggrupperne, gik han til Den Rolige og forelagde Småbyrådets indstilling, der beskrev Den Lilles plan om trinvis evakuering og opbygning af nye småbyer. Den Rolige havde godkendt bystrukturens overordnede principper, som var foreslået af en rådsgruppe, der også var nedsat af Småbyrådet. Den Rolige og Den Garvede gik derefter til ældsterådet, og Den Garvede lod medlemmerne forstå, at de forudgående sonderinger og spekulationer i de samlede småbyråd borgede for fremsynethed. Åbningens Sted skulle reduceres til et lavt antal indbyggere ud fra, hvad der blev omtalt som nødvendighedens natur. Størsteparten af karavanen skulle udvandre og efter fire dages vandring med de bare næver etablere et nyt sted på et gunstigt terræn, en såkaldt småby.
Om forfatteren
Forfattere er et folkefærd for sig. Denne forfatter skriver for skægs skyld og har ingen intentioner om at være klog. Hun stikker næsen i ting, hun ikke har forstand på, og har det herligt det meste af tiden. Det er jo ikke sikkert, der er nogen, der læser bogen.