Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen. Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn.
”Den skal have et andet navn,” siger jeg. ”Rædsomt navn, vi sejler rundt i Køge Bugt i noget der hedder Grace.”
”Man skifter ikke navn på både,” siger han.
”Hvorfor dog ikke?”
”Uheld.” Han nikker alvorligt, som om det er et faktum.
”Er vi overtroiske nu?”
”Du er præst,” svarer han og griner kort.
”Det er vist ikke helt det samme.”
Han gentager bare at man ikke skifter navn på både. ”Uheld, Susse, uheld.”