- I den hypomane fase (en fase, der er knapt så voldsom som en manisk fase) sprudler jeg til gengæld af energi, har masser af ideer og gåpåmod. Jeg er produktiv, kreativ og konstruktiv - det er gode ting, men desværre fører det let til enten mani eller depression. Jeg har et billede af, at jeg er jonglør - og jeg kaster flere og flere bolde i luften i form af projekter, jeg sætter i gang. Når jeg ser op, er alle boldene på vej ned mod mig. Enten falder de på jorden, og jeg bliver deprimeret, eller også skal jeg virkelig blive manisk for at gribe dem alle.
Den maniske fase er for Mads som en forstærkning af den hypomane fase, den er bare ikke konstruktiv, for han begynder at miste grebet om virkeligheden. Mennesker omkring ham bliver irriterende, fordi de er for langsomme i tanke og tale, han bliver utålmodig og har tendens til at afbryde folk, fordi han jo for længst har forstået, hvad de vil sige.
- At leve med en bipolar affektiv lidelse er som at gå på line. På den ene side suger depressionens afgrundsløse mørke, på den anden side drager hypomanien med fest og farver, men manien og den egentlige galskab lurer lige om hjørnet.
Og her i midten kæmper jeg en daglig kamp for at holde mig på normalitetens smalle sti.
- Jeg er tilbøjelig til at blive selvforherligende og have en urealistisk, ukuelig tro på mine evner og person.
Mads mener ikke, at han har foretaget sig vanvittige ting i en manisk fase.
- Det er at svært at sige, hvad der er vanvittigt. Men jeg har da købt et designerlegehus til 50 tusinde kroner. Men dengang havde jeg pengene, så jeg synes ikke, det var vanvittigt. Det er meget bestandigt og flot, så jeg synes, det var en god investering. Men jeg er ikke sikker på, at jeg havde købt det, hvis ikke jeg havde været i en hypoman fase, indrømmer Mads.