I sin erindringsbog skriver Bjørnkjær om sin barndom på en mindre gård, om arbejdet på gården, om de kulturelle interesser, der var i hjemmet, og som bl.a. kom til udtryk ved de bøger, der stod der. De blev til en vis grad blev læst, men de vakte i hvert fald Kristens interesse for det liv, de viste fandtes uden for gården.
Vi hører om forældrene, der blev skilt og flyttede til Aarhus, om Bjørnkjærs egen entré i det århusianske kulturliv, om hans tid som gymnasiast på Aarhus Katedralskole, hvor han bl.a. redigerede skolebladet, om den århusianske teaterverden, som han også blev en del af, og hvor Jens Okking m.fl. slog deres folder, fx i Vestergade 58 og på Svalegangen i Rosengade, om jazz på Tagskægget, om samarbejdet med digtere som Knud Sørensen, Hans-Jørgen Nielsen, Per Højholt, Vagn Steen m.fl., om litteraturmøder på Hindsgavl, om arbejdet på den socialdemokratiske avis Demokraten, hvor han bl.a. tog sig af kulturstoffet i den udstrækning, det fandtes.
Og Liljenberg, hvem var så han? Ja, han var en legendarisk skikkelse i alt det, der foregik, en katalysator, et omdrejningspunkt i det århusianske kulturliv, som senere trak sig helt tilbage fra kunstens verden.