„Jeg har udmærket forstået den,“ siger jeg opbragt. „Jeg accepterer den bare ikke.“
56
Næste morgen dukker Schrøder op mellem to mænd. Jeg ved ikke, hvor han har tilbragt natten. Hans hænder er bundet bag ryggen. Turbanen har han ikke længere på. Det lyse hår står som en glorie om hovedet på ham, men hans ansigt er forslået, og en stribe af indtørret blod sidder i skægget ned fra den ene mundvig. Han ser ligefrem. Der er ingen angst i hans udtryksløse ansigt, men den udstråling af selvsikkerhed, som altid tiltrak andres blik, er der ikke mere. Det er, som om han har slukket for sig selv. Måske sparer han på kræfterne.
Steffensen, Møller og Hannah har ikke set ham efter hans ankomst. Jeg frygter et øjeblik, at Hannah vil overfalde ham. Men hun ser knap nok på ham. Måske er det hendes kendskab til mine planer, som holder hende tilbage. Jeg fortryder ikke, at jeg fortalte hende om dem. Steffensen og Møller kaster et blik på Schrøder, men det er, som om end ikke synet af deres dødsfjende kan