Højere og højere klatrer hun, sætter sig overskrævs på den stålindfattede rand af bogstavet, svinger nu det andet ben frem. Åh, det er da mærkværdigt, tænker hun: et H, akkurat som i min drøm. Der findes en selvforglemmelse, en forstummen af vores væsen, hvor det forekommer os, at vi har fundet alt.