«I nat drømte jeg, at jeg kom tilbage til Manderley.» Sådan åbner romanen Rebecca der i tilbageblik fortæller historien om en navnløs kvinde og hendes mand Maxim de Winter og deres voldsomme oplevelser på familiegodset Manderley.
Ægteparret de Winter rejser rundt i Europa fra det ene gode hotel til det næste, og lever tilsyneladende en tilværelse på livets solside. Men de plages af fortiden og erindringen om de begivenheder der har ført frem til at Manderleys undergang.
Det hele begynder ellers godt. Maxim de Winter opholder sig i Monte Carlo og stifter bekendtskab sin kommende hustru der er i den velhavende amerikaner mrs. Van Hoppers følge. Efter kun ganske kort tid frier han til hende, og hun slår til. Han tager hende med tilbage til sit familiegods, men en mørk skygge hænger over de nygifte og godset: Maxims første hustru, Rebecca, er død i en drukneulykke året før, og hendes ånd hjemsøger godset. Maxims nye hustru kæmper for leve op til sin forgænger, men hun bliver af godsets ansatte vejet og fundet for let, og snart begynder hun at tvivle på Maxims kærlighed. Elsker han ikke i virkeligheden sin første hustru lidt for meget?
Daphne du Maurier (1907–1989) blev født ind i en kreativ familie, hvor forældrene var skuespillere, onklen redaktør og bedstefaderen forfatter. Den kreative miljø var dermed en del af du Mauriers verden. Efter læsning af debutromanen The Loving Spirit (1931), kurtiserer løjtnanten Frederick Browning hende og de to gifter sig i 1932 og får i alt tre børn sammen.
Du Maurier skrev 29 romaner og noveller, der spænder fra alt fra gotiske fortællinger, biografier, historisk fiktion til skuespil og science fiction. Som et af 1900-tallets mest betydningsfulde arvtagere til den gotiske litteratur, er du Maurier især kendt for romanen Rebecca fra 1938 og novellen Fuglene fra 1952, der begge er filmatiseret af Alfred Hitchcock. I England sammenlignes hun med Karen Blixens gotiske fortællinger, der ligesom du Maurier kredser om det romantiske 1800-tal.
Den gotiske litteratur opstår i England allerede i midten af 1700-tallet og er kendetegnet ved sin interesse for det uforklarlige og følelsesfulde. Gotikken er således et opgør med oplysningstidens rationelle forklaringsbehov og sætter især rædslen og mystikken i centrum. Det er disse træk, som du Maurier trækker på i sine bedste fortællinger.