Af den svenske prosakunsts klassikere er Carl Jonas Love Almquist sammen med August Strindberg den mest originale og mest betydelige. Han blev født i 1793 og skrev og arbejdede i Sverige til 1851, hvor han måtte flygte til Amerika, anklaget for bedragerier og mord.
Dronningens juvelsmykke udkom i 1834 som en del af universalværket Törnrosens bok, hvori forfatteren samlede det vigtigste af sin produktion. Bogen er en fantastisk blanding af en romantisk kærligheds— og forviklingshistorie og en dramatisk historisk beretning om sammensværgelsen mod Gustaf III og attentatet på ham ved det maskebal den 16. marts 1792, der medførte hans død få dage efter. I sin form er romanen en rammefortælling, hvor episk fortælling og dramatik veksler med breve og historiske dokumenter. Historiske og fiktive personer færdes mellem hinanden, og i centrum står en gådefuld skikkelse, den smukke androgyn Tintomara. Ufrivilligt drages hun ind i en række begivenheder, hvor hun kommer til at sprede ulykke og død omkring sig.
Begivenhederne har både en politisk og en erotisk side. I den politiske del fungerer Tintomara som de sammensvornes redskab på to måder: dels stjæler hun dronningens juvelsmykke, og dels lokker hun kongen til at blive på det skæbnesvangre maskebal, der er et af romanens højdepunkter. Samtidig bliver Tintomara hovedpersonen i et dobbelt trekantsdrama: jalousi, udsprunget af misforståelser, forvekslinger og intrigeren, behersker allerede i flere kombinationer romanens to unge par: Amanda og Ferdinand og Adolfine og Clas Henrik, da Tintomara på mordnatten gør sin entré. Og der opstår nye forviklinger og ny jalousi, da begge de unge mænd — og begge de unge kvinder — forelsker sig i Tintomara …