“Savn var et tomrum, der ikke ville fyldes. Tynget af sorgen, sagde man, men hvor meget vejede et tomrum? Sorgen kunne gøre én farligt let, uden tyngde i livet. Alting kunne forekomme den sørgende uoverkommeligt. Men det var kun, fordi der ikke var noget formål tilbage. I hendes liv var der ikke andet end formål. Der var kun nødvendighed, kærlighedens nødvendighed, og kærligheden var hverken let eller tung, hverken rummelig eller det modsatte. Den var hinsides alle disse målangivelser.”