Samuel kastede sig ind i rytmen med den der dansestil, som gjorde det så svært at forstå, at han arbejdede på Migrationsverket til daglig. Han formede hænderne til små pipfugle og spillede overrasket, når de bed ham i næsen med deres næb. Han stod helt stille og forsøgte at rokke med ørerne. Han vinkede med hænderne i luften, som om han dirigerede et fly, der skulle parkeres. Indimellem så jeg Laide ved siden af ham, hun prøvede at snakke med ham, to gange så jeg, hvordan hun trak ham i armen for at forsøge at få ham til at holde op med at danse, men begge gange kom der et nyt nummer, som han ikke kunne stå stille til, og ti minutter efter var Laide væk.