Hvis forældre er afvisende og ikke reagerer på barnet, hvis de er fraværende eller forvirrende i deres måde at reagere på, vil deres mangel på afstemthed imidlertid betyde, at de ikke kan sende et nøjagtigt spejlbillede af barnets indre verden tilbage til barnet. I disse tilfælde tyder forskningsundersøgelser på, at barnets mindsightlinse bliver uklar eller forvrænget. I så fald kan barnet måske kun se en del af sit eget mentale hav, eller kun se det meget tåget. Barnet kan også udvikle en linse, der ser udmærket, men som er meget sårbar, og som meget nemt ødelægges af stress eller af stærke følelser.