Thomas har et sygeligt følsomt sind, og det har ført til arbejdsløshed og drukkenskab. Han er ved at gå til i selvhad og finder det svært, ja nærmest umuligt, at vise kærlighed til andre mennesker, ikke mindst til sin kone Ruth. «Der må være noget mere», siger han til sig selv, for han kan ikke komme overens med tidens materialisme og ufølsomhed. Historien om Thomas er medrivende – barsk, men også fortrøstningsfuld.
Gynther Hansen (1930–2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.
«Stedet er et lille landsbysamfund i Sønderjylland ikke langt fra dér, hvor den danske nazifører Fritz Clausen praktiserede som læge. Begge dele – det lokale og det politiske – er af betydning, hvis man vil forstå, hvorfor Thomas og Ruths samliv udvikler sig, som det gør.
Gynther Hansens «Der må være noget mere» handler om dem, om deres med årene mere og mere Strindberg‘ske ægteskab, sådan som vi lærer dets historie at kende gennem de lange indre monologer, der fører os langt ind i deres voksende had til hinanden – et had, der imidlertid også har med den kærlighed at gøre, som især hun trods alt er blevet ved med at nære til ham.
Romanen er en historie om denne kærligheds sene gennembrud …
Thomas er et menneske, som på trods af al fornuft forvandles af sandheden eller af kærligheden, fordi der er en kvinde, som elsker og bliver ved med at elske ham. Det kan lyde som en solstrålehistorie, det er det egentlig også. Men det er blandt skyggerne, Gynther Hansen det meste af tiden bevæger sig. Og det er her, ‘Der må være noget mere‘ vokser op til at blive en af 80‘ernes store romaner." – Jens Kistrup, Berlingske Tidende
