60
Det varme bræk sprøjtede ud af hendes mund. Aftensmaden blandet med voldgravens ildelugtende vand, og hun var iskold, tænderne klaprede i munden på hende, hun lå i vandoverfladen i voldgraven, men i det mindste kunne hun bevæge sig – Gaia Hempel måtte have skudt hende med strømpistolen. Sara pjaskede en smule med armene og fik så fat i kanten af træpontonen, hun måtte op. Vandet var koldt, og hun blev hurtigt svagere, men da hendes iskolde fingre greb fat i træet, trådte Gaia Hempel med hele sin vægt ned på hendes fingre, naglede dem fast, og smerten fik hende til at jamre højt. Hun hulkede, gråden gjorde ondt helt ned i lungerne, og tårer, gylp og snot blandede sig med det ildelugtende vand fra voldgraven