Exit Sugartown

Det ligner sgu en mobil med ører. Recorder, kalder han den. Ørerne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det der kommer nu, er på mit eget sprog.
Det er sådan hun starter, og hendes fortælling er sand, det tror jeg på. Mange andre beretninger og interviews bekræfter den. Dawn, som hun kalder sig, har indtalt den på min recorder, og optagelsen er blevet skrevet ud, oversat og rettet til. Desværre har jeg jo ikke kunnet gå tilbage og spørge hende hvordan det ene og det andet helt nøjagtigt skal

Det ligner sgu en mobil med ører. Recorder, kalder han den. Ørerne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det der kommer nu, er på mit eget sprog.
Det er sådan hun starter, og hendes fortælling er sand, det tror

Jeg lod mit blik glide væk fra Didis, ellers havde jeg ikke kunnet lade være med at le højt.

– Jeg henter pengene og mine ting, sagde jeg.

rne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det d

Chuck var en rutineret rottefænger. Udtrykket stammer fra gamle dage i Den hvide verden. Da pesten hærgede, spillede en ung mand så smukt på fløjte at rotterne fulgte ham ud af byen. Senere fik han også børnene til at følge sig, og det skulle de ikke have gjort.

Når jeg tænker på Sugartown, kan jeg se en hel masse og lugte en hel masse. Det er som om jeg bliver lille igen. Hvad jeg lugter? Dåsefisk, lortelugt fra utætte kloakker, suppelugt fra komfuret. Charlies prutter. Lugten af blodet fra nyslagtede høns.

en har jeg set hende danse til. Den glæde. Det var den hun rejste ud efter ...

På resten af optagelsen bliver lydniveauet svage

svagere. Hendes stemme virker dæmpet. Måske gemmer hun recorderen og sig selv under et af de vattæpper de ligger med. Og måske skulle hun have dæmpet sig endnu mere, selvom det så ville have været svært at høre det hele.