da
Books
Theodor Kallifatides

Bønder og herrer

«Bønder og herrer» er romantrilogien om drengen Minos, som vokser op i den lille by Jalos i Grækenland og senere kommer i gymnasiet i Athen. Trilogien er baggrunden for Theodor Kallifatides’ forfatterskab.
«Bønder og Herrer» er en stor og farverig historie om Grækenland under anden verdenskrig og borgerkrigen samt den efterfølgende grusomme fred.
Dramatiske og komiske begivenheder glider forbi, krig og kærlighed skiftes til at træde i forgrunden. Det er på mange måder et ubarmhjertigt mandssamfund og et fattigt land, der skildres, men også en tilværelse der er gennemsyret af grækernes stærke livsvilje. Med humor, varme og forståelse, beretter Theodor Kallifatides om landsbyens indbyggere, deres lidenskaber og idéer, deres drømme og forhåbninger.
De mange og komplekse modsætninger mellem bønder og herrer, besættere og de besatte skaber spænding i denne realistiske roman.
Theodor Kallifatides har lagt meget af sin egen historie ind i beretningen om Minos og gjort den til romankunst af format, hvor den lille verden rummer den store.
Med romantrilogien «Bønder og herrer» brød Theodor Kallifatides igennem til sin nuværende position som en af Sveriges fineste forfattere.

Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. rnSom emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.rnUd over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.rnHan debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman «Bønder og Herrer», som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen “Lysternes herre” er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.rnI de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt “En simpel forbrydelse” og “Den sjette Passager”. rnStørstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.
566 printed pages
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Original publication
2015
Publication year
2015
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)