En selvisk digter uden ægte poetisk sans og en ubegavet, men god urtekræmmersvend. Det er omdrejningspunktet i Komedien "Æstetisk sans", hvor den poetiske indbildskhed får én over nakken af ren og skær skikkelighed.
Jens Christian Hostrup, 1818–1892, dansk digter, dramatiker og præst.
Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet “Jens Kristrup” (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet “Gjenboerne”. Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig “Eventyr paa Fodreisen”. Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også “Gjenboerne” på teatrets faste repertoire.
Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.