Soldatens familie er en dokumentarisk fortælling om min mors og mit forfærdelige liv med min far, der led af PTSD efter 3½ års ophold i en japansk koncentrationslejr under 2. verdenskrig.
Min far var frygtelig præget og forpint af minder og oplevelser fra krigen. Han havde det på samme måde, som flygtningene har det nu til dags.
Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også.
Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser.
Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt!