Vinteren 1863–64. Preussen og Østrig sender tropper ind i Slesvig-Holstein. Den danske hær samler sine styrker bag Dannevirkes volde. Sneen fyger om kap med de ansvarliges nationalfloskler. Få dage inde i krigens mareridt står det skærende klart for manden i geleddet, at dette kun kan gå ganske forfærdeligt galt.
Fortællingen “Fodfolk” er en selvstændig efterfølger til Claes Johansens gennembrudsroman fra 1989, «Smuk er døden, som I fik”. Det er beretningen om en gruppe almindelige unge danske mænd og deres voldsomme skæbne, baseret på autentiske begivenheder, som de findes forelagt i dagbøger, erindringsbøger, retsprotokoller m.v.
Et barskt tidsbillede med fint tegnede portrætter og stor psykologisk indsigt.
Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med “Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.