En knivmorder er på fri fod i det københavnske nordvestkvarter. Drabsafdelingen er på bar bund. Det politiske pres vokser, og kriminalpolitiets top tvinges til at sende kriminalassistent Krake ind i jagten på morderen bag om Drabsafdelingen.
Krake må gå langt over stregen for at opklare sagen. Korruption og dårlig ledelse internt i kriminalpolitiet og et internationalt opgør mellem brutale bagmænd presser ham ud i en blodig kamp for at overleve…
Ingen ønsker at kende sandheden!
Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) er kriminalassistent i København, hvor han har efterforsket næsten alle former for kriminalitet. Han debuterede i 2000 med den anmelderroste krimi «Sjælens øje».