Exit West

For selv om hun var kvinde, og kooperativet hovedsagelig blev drevet og bemandet af kvinder, var der mange, hos hvem hendes sorte dragt vakte modvilje, de så den som et udtryk for selvvalgt isolation eller opfattede den i hvert fald som svagt truende, så kun få af hendes kolleger havde gjort noget forsøg på at komme tættere på hende, før den dag, da en bleg, tatoveret mand var kommet ind, mens hun arbejdede ved kassen, og havde anbragt en pistol på disken og sagt til hende: „Hvad siger du til det, kælling?“

Saeed kom på universitetet, bad hans forældre oftere, end de havde gjort, da han var yngre, måske fordi de havde mistet mange kære i den alder, eller måske fordi deres egne livs flygtighed gradvist blev mindre usynlig for dem, eller måske fordi de var bekymret for deres søn i et land, der syntes at tilbede penge mere end noget andet, hvor meget man end hyklede andre former for tilbedelse, eller måske blot fordi deres personlige forhold til bønnen var blevet mere dybfølt og havde antaget større betydning i årenes løb. Saeed bad også hyppigere i den periode,

Saeed var mere melankolsk, end han havde været førhen, og også mere stille og from. Nogle gange følte hun, at hans bøn ikke var neutral i forhold til hende, faktisk havde hun en mistanke om, at den rummede en antydning af bebrejdelse, men hvorfor hun følte det, kunne hun ikke sige, for han havde aldrig bedt hende om at bede eller dadlet hende for ikke at bede. Men han helligede sig mere og mere sine hellige handlinger og lod til at hellige sig hende mindre og mindre.