sproget vi tænker i, er ikke vores, det kommer udefra, det var der før vi blev født og vil være der efter vi er døde, og kategorierne vi tænker i, er ikke vores, ej heller forestillingerne og verdensanskuelserne. Alt dette kommer udefra, og det der sker når man skriver, er, tror jeg, at jeget der egentlig bare er et greb, en måde at holde sammen på det erfarede på, giver slip sådan at det fremmede og de andre kan nærme sig deres egen form som litteraturen så repræsenterer – som et system for transport af kultur, tanker, erkendelser, følelser, billeder, forestillinger, mellem den ene og den anden – således at det at skrive i lige så høj grad er at miste og give noget tilbage som at skabe og tage.