tålmodigheden. Med lange skridt gik han hen til Lillebror og lod, som om han tog Licky ned fra hans ryg.
”Sådan, nu er det vist klaret,” sagde Leif.
”Næh, for han kravlede om på min mave, det så du ikke lige, hva’?” sagde Lillebror.
”Så er det nok med den Licky,” tordnede Leif. ”Hvis han ikke kan opføre sig ordentligt, kan han ikke være med på ferie.”
”Rolig, rolig nu, vi har ferie, det skal være hyggeligt. Kan du ikke lige prøve med Licky en gang til, lille skat?” sagde mor til Lillebror.
Til sidst lykkedes det mor at få Licky til at gå selv og få
Lillebror til at bære en enkelt sovepose. Lillebror brød sig ikke om at bære på noget, og han brød sig heller ikke om at gå ret langt. Han prustede som en elefant hele vejen og blev ved