Graham-effekten

Nu kan jeg høre, at der bliver bandet stille på den anden side af væggen. Det går op for mig, at Shane ved, at vi er herinde. Måske har han vidst det hele tiden, og telefonsamtalen var bare skuespil. Ligegyldigt hvad er jeg alt for ophidset til at tage mig af, at han står derude. At han sikkert kan høre hvert eneste lille klynk, der kommer fra mig. Det, Ryder gør, føles alt for dejligt.

Jeg vil så gerne komme. Hele mit indre står i brand, mine bryster er faste og ømme, mens jeg rider på Ryders lystne ansigt. Han holder om mine hofter for at holde mig i ro. Hans tunge tager sig af min dunkende klit, mens han tryller med sin finger. Da han tilføjer endnu en finger, skriger jeg.

Shanes stemme taler til den lukkede dør. „Du må hellere komme nu, Gisele. De begynder at snakke.“

Ryder smågriner mod mine lår.

Jeg burde være flov. Være ved at dø af skam over, at Shane ikke bare står og hører det hele, han er også klar over, at jeg er lige ved at komme.

Men hans tilstedeværelse har den modsatte virkning. Jeg bliver om muligt endnu mere våd, når jeg forestiller mig, at han står derude. Jeg spekulerer over, om han har jern på, og begæret går direkte i kroppen på mig. Ryder mærker, hvordan musklerne spænder op om hans finger, og han svarer med et grin, der vibrerer på min opsvulmede klit. Hele min krop brænder efter udløsning.

Jeg er ligeglad med, at vi befinder os i et bibliotek, at vores holdkammerater er der, og at Shane kan høre os. Jeg ved bare, at orgasmen kommer, og at jeg ikke kan standse den.

Jeg er lige ved at falde forover, men Ryder holder mig oppe. Jeg gisper, da frydens bølger falder til ro. Han slipper mig og ser ud, som om han er meget tilfreds med sig selv, mens han langsomt trækker mine trusser op. Han placerer dem om min talje. Han gør det samme med mine jeans. Lyner dem op for mig. Jeg forsøger at knappe dem, men mine fingre ryster for meget. Han forbarmer sig over mig og ordner også det.

Der lyder et forsigtigt bank på døren. Så hører jeg ordene: „Kysten er klar,“ og jeg ved ikke, om jeg skal være flov eller taknemmelig over, at Shane har gjort os en tjeneste. Til min store lettelse er Shane der ikke, da vi kommer ud. Jeg tror ikke, jeg kunne have set ham i øjnene.

Mine fingre ryster, da jeg låser min telefon o

værelse. Jeg er helt oppe at køre. Hvis jeg går hen til

om vores nye sponsor, TRN. Tjek lige TRN’s nye efterårsprogram

Nu, hvor undervisningen snart begynder, må jeg skære ned på min ekstratræning og ikke presse mig selv så meget.

Hvorfor vores egne spillere brækker hinan