Vanviddets dybder

kun en fejl én gang, før hun lærte af den.

Luna gik tilbage til gangen og kiggede ind på de to værelser. Børnene lå under sengen i det bagerste.

“Hej. Jeg hedder Luna. Hvad hedder I?”

En lille pige i en krøllet kjole krabbede sig ud og gik direkte i favnen på hende.

“Catja.” Pigen lagde sit hoved på Lunas skulder med en tillid, som kom fuldstændig bag på hende.

“Hej, Catja. Hvad hedder din bror?”

“Patrick.”

Ved lyden af sit navn kravlede den lidt ældre dreng endnu længere ind under