Hvad nu, hvis verden er helt anderledes, end du tror? Hvad hvis nisser og underjordiske væsner findes i virkeligheden? Hvad hvis der ligger en by under byen? Og hvad hvis der findes drager og lindorme og skjulte rigdomme dybt nede i undergrunden?
Olympia i Underbyen er en julefortælling i 24 afsnit (og lidt til) om at vove sig ud i det ukendte, om venskab, om en fantastisk skat — og om kloakker, nisser, rotter og utrolige hemmeligheder.
Eventyrligt og stemningsfuldt illustreret af Peter Bay Alexandersen.