EN GAMMEL DAM EN FRØ SPRINGER
PLASK
Der findes et mylder af regler for haikudigte. Her er nogle af de vigtigste.
Formelt: tre linjer med fem stavelser i første og tredje linje — og syv stavelser i midterlinjen. (I denne samling er flere af linjerne tilmed todelte).
I et af de kendteste haikudigte, af japaneren Basho — han levede i sidste halvdel af 1600-tallet — fremgår det, at hans danske gendigter, Hans-Jørgen Nielsen, ikke overholder denne regel om antallet af stavelser.
Derimod fornemmes i dette haiku tre vigtige ting:
et sted, en bevægelse, en lyd …
Hertil kommer, at årstider ikke nævnes ved navn … Der rimes ikke — måske lydrim, men ikke enderim … Og det enkelte haiku-digt er navnløst, altså uden overskrift.