“De stormede himlen” er kun delvist Knud Andersens egne erindringer. På sin jordomrejse syd om alle beboede egne med “Monsunen” havde han Aage Christensen med som styrmand. Da Aage døde i 1964 efterlod han en dagbog, og det er denne, som Knud Andersen blandt andet tager udgangspunkt i, når han fortæller om de dramatiske måneder om bord på “Monsunen”, hvor naturens kræfter tvang besætningen til at sætte alt ind — bare for at holde skibet oven vande
Resten af bogen er Knud Andersens egne erindringer, og bogen indeholder desuden to digte, som efter en recitaiton på tv skabte en voldsom brevstorm fra seere, der ville have fat i digtene.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.