«En af de tragiske begivenheder i denne stilling skete den 20. august 1917. Den tredie kanon eksploderede, og hele besætningen på 6 mand blev dræbt, blandt dem var vor bedste ven, Alex Sondermann. Han var 44 år gammel og havde kone og 7 børn hjemme i Hamborg. Når jeg skriver, at han var vor bedste ven, er det, fordi han altid holdt hånden over det yngre mandskab. Når der skulle skanses eller skulle lægges ledninger ud til forposterne, kort sagt, når der skulle laves noget, der var farligt, var der gamle nok, der mente, at det kunne de yngre gøre, de havde hverken kone eller børn og sådan set ikke stort at leve for. Men Alex tog os i forsvar og mente, at vi havde livet foran os og havde lige så stor ret til livet som alle andre, og han foreslog, at vi kunne dele arbejdet og lade det gå på omgang, og sådan blev det.»
Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.
Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914–18 (DSK) samlede i perioden 1941–1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer en af de beretninger, der blev trykt i DSK‘s årbog fra 1954.
Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914–1918".
