Denne teatralske primadonnaoptræden var en integreret bestanddel af Hitlers væsen – og det ændrede sig ikke. Sådan var han livet igennem: Han anerkendte kun alt-eller-intet argumenter; der gaves intet midt imellem, ingen mulighed for at finde et kompromis. Han satsede altid alt uden at åbne mulighed for nogen anden løsning. Og hvis han ikke kunne få sin vilje, kastede han sig ud i et raserianfald og truede med at gå. Da han år senere var kommet til magten, kunne han godt finde på som en mobningsteknik bevidst at få et raserianfald.