Jeg gik ved siden af min søster op ad den brede trappe til min nye skole, og på hver vores måde følte vi os som verdens ensomste mennesker. Forude lå et helt skoleår, med nye kammerater og nye lærere, nye omgivelser og nye chancer.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, vejret bliver med usvigelig sikkerhed altid godt, når skolen starter. En blanding af forventning og nervøsitet kørte rundt i hele kroppen. Ane, min søster, der ellers godt kan finde ud af at knævre, var meget stille. Vi stod et øjeblik foran de brede, røde svingdøre, der førte ind til en slags aula.
– Nå, Søs, sagde jeg, – så begynder festen.
– Tja, sagde Ane,