Lene er på alle måder stedbarn af samfundet, da hun både er forældreløs og invalid. Hele livet kæmper Lene for at overleve i en tid, hvor der ikke var andet at gøre end at leve på andres nåde. Til trods for sit handicap har Lene en indre varme, der er de fleste forundt, og ender med at være en ledestjerne for hele sognet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.