Ved at benytte sig af komponenter kendt fra brevkorrespondancegenren skaber Ole Wivel et nærværende værk om eksistens, tro og håb. I et meget beskrivende sprog skriver jeg-fortælleren om sine oplevelser og eftertænksomheder, om det jyske landskab uden for vinduet og om at have noget at holde fast ved i en ukontrollabel verden.
Ole Wivel (1921–2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene “I Fiskens Tegn” i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.