“Jorden er ingen stjerne” er ikke blot en kærlighedshistorie mellem en ung dansk studine og hendes amerikanske litteraturprofessor; det er også en nøje skildring af det intellektuelle miljø under den kolde krig i USA, og hvordan samfundets normer kan blive til lænker, når man pludselig opdager, at det ikke har plads til ens egen lykke.
Elsa Gress (1919–1988) debuterede dobbelt med essaybindet “Strejftog” (1945) og romanen “Mellemspil” (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som “polymedium” blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.