I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok; at stå netop der hvor to evigheder, fortid og fremtid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg. Undskyld mig, hvis jeg af og til udtrykker mig uklart, men der er flere hemmeligheder i min håndtering end i de flestes; jeg ønsker dem ikke, de ligger bare i min håndterings natur. Jeg ville med glæde fortælle alt hvad jeg ved om den og aldrig nogensinde male „adgang forbudt“ på min låge.