Vi taler meget om stress i disse år. Alle synes at være stressede over et eller andet. Stress synes at være et modeord, og vi bruger det i en grad, hvor jeg mener, at det bliver en dårlig undskyldning: „Jeg er så stresset,“ eller „Det er så stressende“ eller „Al denne stress, stress, stress.“
Jeg tror, at stress er en frygtsom reaktion på livets konstante forandringer. Det er en undskyldning, vi ofte bruger for at undgå at tage ansvar for vores følelser. Hvis vi kan anbringe bebrejdelsen uden for os selv på nogen eller noget, så kan vi spille det uskyldige offer. At være offer får os imidlertid ikke til at føle os godt tilpas, og det ændrer ikke situationen.