da. Åh, han var virkelig sultefodret, og han følte at hans hjerne var overophedet, som om han bar på en åndelig hjernehindebetændelse, som kunne bryde ud hvert øjeblik, og at han derfor ikke længere kunne anses for at være fuldt tilregnelig, som om han havde ventet på et anfald, som om han havde en voldsom, befriende omgang