efine! De havde jo travlt på grund af alle dem, der stod og ventede ved ridebanen. Inger havde besluttet sig for, at Josefine skulle overlade Sigge til Anna.
– Det var synd for Josefine, sagde Inger bagefter. Men det er, hvad der kan ske. Når først Sigge har fået hidset sig op, ved man aldrig, hvad han kan finde på. Vi kunne jo ikke risikere, at han ødelagde kvadrillen. Josefine vil snart kunne klare Sigge i alle situationer, men lige i dag var det bedre, at Anna red ham.
Men alt det ved Elina intet om, da Sigge kommer ind som den første hest på ridebanen. Han ser supersød ud med sit røde sadelunderlag og den lille nissehue mellem ørerne. Elina kan godt se, hvad Josefine mente med Annas ben. De hænger langt under Sigges mave.
Men det glemmer hun nu hurtigt, for Anna får Sigge til at se ud, som om han danser frem og synes, at det hele er spændende. Han bøjer nakken og ser ikke det mindste frygtsom ud. Det ser så godt ud, at Elina helt taber pusten af beundring.