«Lige til højre lå Cherbourg, spækket med flakbatterier. Jeg ville vende om, men da var det, jeg fik øje på nogle Heinkel 60'ere. De havde ikke bemærket mig, og jeg angreb nedefra med solen i ryggen. For sent åbnede de ild, og jeg sendte et helt magasin ind i førermaskinen og drejede af. I bagspejlet så jeg Heinkel maskinen knuses mod vandoverfladen …»
Sådan skriver Jean Offenberg, løjtnant i de frie belgiske luftstyrker i England, i sin dagbog fra den 5. maj 1941. Imod alle ordrer var han stukket over til den franske kyst den morgen og havde straks fået kontakt med fjenden. Skarpt forfulgt af tyske Messerschmidt'er vendte han velbeholden tilbage. Det lykkedes ham endda at sende en af forfølgerne ned i flammer. For den bedrift og for bruddet på RAF's tjenestereglement modtog han Distinguished Flying Cross sammen med alle tiders røffel af sin overordnede.
Jean Offenberg undslap efter sammenbruddet til England, hvor han deltog i slaget om England i de berømte jagereskadriller 145 og 609. Hans dagbøger er et blændende dokument, der gennem førstehåndsberetninger fortæller sandheden om den ungdom, der villigt satte livet ind for at vinde sejren til den frie verden.
Jean Offenberg (1916–1942) var en belgisk jagerpilot under anden verdenskrig. Han døde i et flystyrt under en øvelse, hvor et fly kolliderede med hans egen Spitfire og rev halen af flyet. Den dagbog, som han førte i sin tid som jagerpilot under anden verdenskrig blev efter hans død lavet til en bog og udgivet i 1956 under titlen “Lonely Warrior”. Den blev efterfølgende oversat til blandt andet dansk og udgivet under titlen “Til timen er inde” (1964).
