«Jo mere livet vinder i kraft og bevidsthed, det er: står op af døde, desto virkeligere bliver det, og forlanger en virkelig næring. Et skinliv derimod kan hjælpe sig med skinnæring. I den tid, det kristelige liv lå i dvale her i landet, var alle præster lige gode, og al snak var åndelig føde; men så snart livet vågnede, og hungeren føltes, gjordes der straks forskel, og man søgte hen, hvor det levende ord forkyndtes som en føde for sjælene.»
Den danske forfatter og lærer Christen Kold nærede ikke stor tillid til den skole, der blev sat i gang med skoleloven i 1814. Han havde sine egne tanker om skolen og dens vigtighed for børn, voksne og samfundet. I “Kolds skoletanker” kan man blandt andet læse om Christen Kolds udvikling af høj— og friskoletanken, hans holdning til undervisning afpasset efter elevernes evner samt børneopdragelse.
“Kolds skoletanker” skal læses som et historisk dokument. Det giver ikke udtryk for forlagets holdninger.
Christen Mikkelsen Kold (1816–1870) var en dansk forfatter og lærer, der var en af hovedkræfterne bag den danske højskole— og friskolebevægelse. Han var i høj grad påvirket af N.F.S. Grundtvig og brugte dennes tanker i praksis i læregerningen. I 1842 rejste Christen Kold til Smyrna i Tyrkiet sammen med pastor Ludvig Daniel Hass, som han kæmpede en fælles kamp sammen med imod den gammeldags tilgang til religionsundervisning i skolen. I Smyrna var han missionær for Det Danske Missionsselskab og slog sig senere ned som bogbinder.