formentlig aldrig se ham igen.
”Nej.”
Det gav et sæt i hende, da hun blev klar over, at hun havde talt højt. Men hun svor, at hun ville gøre alt for at forhindre et så dystert udfald. Hun måtte finde en måde at få Gabriel til at forstå, at han risikerede at vende ryggen til nøglen til at hele de frygtelige sår fra sin fortid.
Lara sukkede. Men så begyndte Barney at gø, og hun så hunden løbe forbi sig og ind i huset. Først da huskede hun, at Gabriel netop nu ventede på hende ovenpå. Hun var lige ved at knibe sig i armen. Men det var ikke nødvendigt. Den blide smerte i hendes bryster, var en