«Mit Land Ruin — fra Øst til Vest,
fra Christiansborg til Koldinghus,
og over det den golde Gus
af Fattigdommens døde Blæst;
den stryger frem scirorrotør
og alle Spirer strækker —
Mit Land, saa langt du Rækker,
Ruin, som aldrig før!»
L.C. Nielsens digte handler om hans fædreland på godt og ondt. Danmark danner for digteren ramme om både nogle af de bedste stunder og den dybeste tristhed. Alligevel elsker han det, og det står tydeligt og skønt frem i digtene.
Laurits Christian Nielsen (1871–1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen «Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.