Poeten fra Vanløse bor øverste oppe i enkefru Fians hus. Hun bager småkager. Poeten laver rim. Han går i gang, når hele Vanløse og resten af byen sover. Så tager han sin farfars høje hat på og sætter sig ned og finder på. Alene i natten … helt alene lige indtil det en nat banker på døren, og ind træder obersten og Lola fra det rim, som poeten lige har skrevet! Sikke en ballade der vil blive, hvis enkefru Fian opdager det. OG det gør hun. Naturligvis. Men måske er det ikke så dårligt med lidt ballade …