Babettes gæstebud

Det er frygteligt for en kunstner at høste bifald for sit næstbedste. Han sagde: Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnerens hjerte: Giv mig lov, giv mig lejlighed til at yde mit ypperste.“

„Prisen på en middag til tolv på Café Anglais var titusind francs.“

„De titusind francs er brugt, mesdames,“

Folk i Berlevåg fandt forklaringen i søstrenes hjertensgodhed og dybe fromhed

karriere, og den dag skulle komme, da han i en glimrende verden ville gøre en glimrende figur.

ville ikke være en drømmer, han ville være som sine officerskammerater.

Han tog sig da sammen og besluttede med den kraftigste anstrengelse i sit unge liv at glemme hvad der var hændt ham i Berlevåg. Fra nu af, bestemte han, ville han se fremad og ikke tilbage. Han ville samle al sin energi om sin

ung officer, der hed Lorens Löwenhielm, som havde levet et muntert liv i sin garnisonsby og var kommet så dybt i gæld at han måtte gå til bekendelse over for sin fader.

var døbt Martine og Philippa efter Martin Luther og hans ven Philip Melanchton. Deres fader havde været provst og profet, stifter af en from og streng kirkelig retning,

abette alene havde ikke haft nogen del i aftenens lyksalighed.

Med disse ord skiltes de.