da
Books
Ann-Elisabeth Knudsen

Diagnose eller opdragelse

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages — og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler — er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. …
264 printed pages
Original publication
2017
Publication year
2017
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Laila Gade Nielsenshared an impression5 years ago
    👎Give This a Miss

    Stoppede rimeligt hurtigt, da de mere end alm. begavede børns udfordringer ikke er en del af forfatterens spektrum...skuffende!!!

  • Dorthe Bonvang Andersenshared an impression7 years ago
    👍Worth reading
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable

    Denne bog kan varmt anbefales, både hvis man er interesseret i viden omkring børn med diagnoser men også børns udvikling.

Quotes

  • Sofie Falk Jupahas quoted3 years ago
    De fleste børn vil profitere af følgende pædagogiske tips. Børn med neurologiske dysfunktioner kan dårligt klare sig uden.
    Struktur: Lav en tydelig og klar struktur for timen, dagen og ugen. Lav f.eks. skemaer, der viser, hvad barnet skal lave, hvor der skal arbejdes, med hvem og hvor længe, og hvad barnet skal efter aktiviteten?
    Overskuelighed. Giv én besked ad gangen, gerne tydeliggjort med tegninger, billeder eller skrift, så barnet bliver mindet om, hvad der skal ske. Giv én opgave ad gangen, gerne opdelt i trin-for-trin. Indret også lokalet overskueligt, jo mere kedeligt, desto bedre for barnet. Penalhuset kan være en fast kasse, barnet har i lokalet. Det kan også hjælpe nogle børn, at bøgerne er indbundet i farvet papir (dansk = rød, matematik = blå osv.)
    Overblik. Forær barnet overblik over en opgave ved at lave køreplaner for, hvordan opgaven løses trinvist. Som en kogebog. Ved læsning af små historier kan læseforståelsesskemaer være en stor hjælp. Skemaer kan også hjælpe barnet i andre fag.
    Forudsigelighed. Overraskelser er ikke godt for barnet. Barnet har behov for at kende indholdet af timen, dagen og ugen. Giv f.eks. barnet en daglig orientering om dagens program fra morgenstunden, hvad enten det er i børnehaven eller i skolen. Og især ved ændringer af programmet.
    Faste rutiner. Jo flere faste rutiner barnet kan regne med, desto mere overskud bliver der til læring. Faste rutiner fremmer også tryghed.
    Hjælp til at tage initiativ. Det kan være svært for barnet at gå i gang, holde sig i gang og afslutte en opgave. Hjælp barnet med en køreplan for opgaven: Hvad skal jeg først? Hvad skal jeg derefter? Støt barnet i at holde aktiviteten i gang.
    Korte og præcise instruktioner. Tal i korte sætninger med ligefrem ordstilling. Vær præcis med at sige, hvad du gerne vil have barnet til. Sig aldrig, hvad du ikke vil have barnet til at gøre, for så skal barnet huske på to ting. Helst hovedbudskab i første sætning. Undgå flere beskeder i samme sætning.
    Tjek om barnet har forstået, hvad det skal lave. Spørg: „Hvordan vil du gribe opgaven an?“ Undgå at spørge: „Har du forstået?“ Mange børn vil bare svare ja for at få læreren eller pædagogen til at gå væk. Stil guidende spørgsmål, hvis barnet svarer: „Det ved jeg ikke“.
    Hjernepauser. Børn med neurologiske dysfunktioner kører let træt, aftal derfor pauser.
    Undgå så vidt muligt stressede situationer. Stress forværrer barnets øvrige vanskeligheder
    Den rette mængde støtte. For lidt støtte kan medføre, at barnet bliver opgivende. For megen støtte kan gøre barnet tillært hjælpeløst
  • Sofie Falk Jupahas quoted3 years ago
    Årsagen til affekten kan godt være den samme, men Martin er ofte i stand til at styre sine følelser og falde ned i en fart, hvis der kommer en voksen, han har stor respekt for, hvorimod Svend skal have hjælp til at falde ned igen. Martins raseri- eller følelsesudbrud har mere karakter af effekt end affekt. Svend kunne for sin del sikkert godt tænke sig at være i stand til at styre sine følelser ligesom Martin. Men det er ikke Svend, der styrer følelserne. Følelserne styrer ham.
    Hjælpen til en dreng som Svend er monotoni. Sænk dit kropstempo, gør din tale langsom, og sig og gør de samme ting, som du ville gøre med et spædbarn. Stryg ham rytmisk på armen, sig: ja, ja … ja, ja, så, så osv. Til han langsomt falder ned igen
  • Sofie Falk Jupahas quoted3 years ago
    Det betyder, at et autistisk barn vil have et vist potentiale for at kunne vokse sig fra nogle af sine vanskeligheder eller blive i stand til – ofte med professionel hjælp – at kompensere for visse problemstillinger

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)