«Overalt i verden
er der mennesker der roligt
passer deres arbejde
og ikke siger meget
med sparer på kræfterne
og gerne lytter til fremmede
deres ro er en vigtig verdensdel
og den fremmede er ikke helt
fremmed der
Overalt i verden
er der fattige der søger lidt fred
i forbandelser eller ydmyghed
og begraver deres børn
når tiden er inde
uden at henfalde til
andre følelser
og når tiden er ude
stinker de selv så ingen
kan kendes ved dem
fordi ingen kan genkende dem»
Carl Bang (1928–1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen “Vandfald og vindeltrapper”. Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.
Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.
Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.