I erindringsværket “To lykkelige hjem” fra 1919 beskriver forfatter Ellen Reumert sin barndom på præstegården i Skelby og det lykkelige liv, hun senere skabte for sig selv, sine børn og sin mand, Alexander Reumert, i København. Hun fortæller blandt andet om sin strenge far, der ikke var glad for støj og munterhed i hjemmet, og om sin mor, der med snilde og godt humør forsøgte at bløde strengheden op.
Værket giver et spændende indblik i familielivet i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet.
Ellen Reumert (1866–1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med “Novelletter” i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.