En af verdens bedste langdistance triatleter (3,6 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb) er danskeren Rasmus Henning. Men han mangler at vinde én konkurrence for at kravle helt op i verdenstoppen – nemlig det legendariske Ironman Hawaii.
I UDFORDRINGEN følger vi Rasmus Hennings jagt på succes på nærmeste hold. Han kiksede på Hawaii i 2010, og i bogen følger vi i dagbogsform et års intens jagt på succes i 2011 og kommer helt tæt på hverdagen som professionel triatlet og elitesportsmand.
UDFORDRINGEN er en dramatisk og ærlig beretning om hårdt slid, store nedture, vilde drømme og flotte succeser i en af verdens allerhårdeste sportsgrene. Bogens form, hvor Rasmus Henning selv har ført dagbog, giver et upoleret blik ind i en spændende verden.
Rasmus Henning, født 1975, er professionel triatlet. Har vundet en lang række DM, EM og World Cup-titler på både kort og lang distance. Var i 2010 tæt på at slå verdensrekorden på Ironman-distancen.