egynd at lægge mærke til sjælen i alt og alle i dine omgivelser, og se, om du kan sætte ord på, hvordan deres sjæleenergi føles.
Hvis du hører til dem, der er tilbøjelige til at hænge fast oppe i hovedet og ikke have kontakt til følelsescenteret, kan det til at begynde med forekomme noget akavet; begynd derfor med at beskrive andres sjæl med enkle udtryk, f.eks. „let,“ „tung,“ hurtig,“ „vedholdende,“ „lys“ eller „træg.“ Lad hjertet udtrykke sig og forestillingsevnen lede eksperimentet, og undlad at censurere dine indtryk. Kunsten består i at gå uden om hjernen og lade dine følelser boble op direkte fra hjertet til munden. Du kan endda sige ord, du ikke er bevidst om, at du siger.