mobiltelefon. Hun smiler op til mor og far, der kigger på hende.
“Tak,” får hun frem. Ea er helt overrasket. Det er, som om hun helt har glemt at tale. Hun havde ikke regnet med at få en mobil nu. Det er ikke engang hendes fødselsdag. Måske kan mor læse hendes tanker.
“Det er, fordi jeg får en ny på mit arbejde. Så tænkte far og jeg, at du kunne få min. Det er rart, at du kan få fat i os, når du er alene hjemme.”
Ea nikker.
“Den er flot,” siger hun. “Jeg er en af de sidste i klassen. Det ved I godt, ikk’?” Mor og far nikker. “Jeg skal have hentet nogle spil,” kommer Ea i tanke om.
“Det er vigtigt, at du bruger den rigtigt, nu du har fået en,” siger far og ser alvorlig ud. Ea nikker, selvom hun ikke er helt sikker på, hvad far mener med rigtigt.
“Ja, man skal aldrig skrive noget til nogen, som man ikke ville sige, hvis man stod over for dem. Vel?” kommer det fra mor.
“Nej, selvfølgelig,” siger Ea. Det kunne hun da ikke finde på. Det burde mor og far også vide, tænker hun, mens far hjælper hende med at oprette en kode og få mobilen op at køre.
“Det er vigtigt, du ikke fortæller din kode til nogen. Den er kun din. Okay?” Far taler med fast stemme. Ea nøjes med at nikke. Hun synes, mor og far er helt oppe at køre over det med mobilen. Helt ærligt. Hun skal jo bare bruge den til at spille og skrive sammen med sine venner. Ea glæder sig. Hun har været så misundelig på de andre. Når de har snakket om deres spil, har hun følt sig helt udenfor. Nu har hun sin egen. Ea smiler helt op til ørerne. Sådan føles det i hvert fald.
Ea går ind på sit værelse. Hun åbner mobilen. Far har hjulpet hende med at hente det spil, alle de andre også spiller. Hun er helt opslugt, da det banker på døren. Selv da hun hører, at døren går op, fjerner hun ikke øjnene fra skærmen.
“Ej, hvor vildt! Du har fået en mobil!” Det er Mille. Ea ser op og møder hendes glade øjne.
“Ja, er det ikke fedt?” Ea holder den frem, så Mille kan se