Digtsamlingen “Uglegylp”, der oprindeligt udkom i 1946, er digteren Ove Abildgaards debut. Naturen, mennesket, livet og døden indtager hovedrollen i de 42 korte digte, der alle bærer præg af Abildgaards originale billedsprog og store lune.
Ove Abildgaard (1916–1990) var en dansk digter og forfatter. Han debuterede i 1946 med digtsamlingen “Uglegylp”. Udover forfattergerningen havde han også virke som litteraturanmelder og som programmedarbejder ved Danmarks Radio. Ove Abildgaard modtog flere priser for sit arbejde.